Venlafaxin/Effexor:
Jeg får Venlafaxin/Effexor. Har forsøgt så mange gange at trappe langsomt ud, over år, men det går galt hver gang.
Når jeg tager bare lidt Effexor, kan jeg holde mig oppe, men går konstant i en osteklokke, som en zombie uden følelser.
Jeg har det som Bjorg Johnsen, som omtaler, at hun kun eksisterer, men ikke lever. Helt uden følelser af enhver slags. Hverken vrede, glæde, energi. Derfor ofte isolation, da der ikke er noget ved nogen aktivitet mere.
Er i en ond afhængighed af den frygtelige vanedannende medicin, der lammer alle mine følelser.
Føler ikke glæde ved livet, og kender ikke mit gamle jeg mere. Det har stået på de sidste 7 år, efter jeg fik tinnitus af Cymbalta og kom på Effexor i stedet for.
Bjorg Johnsen gengiver hvordan jeg har det efter flere års medicinering med Effexor/Venlafaxin.
Jeg kan ikke komme ud af den medicin, da den er stærkt vanedannende, og jeg ender med at ligge grædende og selvmordstruet i sengen ca. 17 dage efter jeg er gået ud af medicinen trods udtrapning på 58 over 1 år fra 150 mg til 0 mg.
Bjorg Johnsen har fortalt det så tydeligt, at vi kun eksisterer, men er tomme af alle menneskelige følelser.
Mine venner, familie og mig selv kan ikke genkende mig. De siger: “Hvor er Anne dog blevet af?” Det har stået på siden 2009.
Anne S, 58 år
Beretning fra en tidligere Fontex-bruger:
“Min erfarenhet av Fontex.
Jag hoppas att ni förstår svenska!
Jag är 29 år och lider av en psykisk sjukdom OCD (tvångstankar, etc). Jag var besvärad av sjukdomen, men jag kunde i varje fall leva ett ganska normalt liv. Jag provade naturmedlet Johannesört, med ganska positivt resultat. Jag ville dock bli ännu bättre. Jag hade också läst att “lyckopillret” Fontex (Prozac) kan öka självförtroendet och göra en mer utåtriktad. Det lät inte så dumt tyckte jag..
Jag väntade tre veckor för att få Johannesörten ur kroppen, sen började jag på Fontex (10 mg). Första veckan märkte jag inga effekter, varken positiva eller negativa. Andra veckan gick det sämre.. Jag fick panikångest, sömnbesvär och svårigheter att äta. Jag gick faktiskt ner 10 kg på två veckor. Anorexia är en känd biverkning av Fontex. Sömnproblemen var också jobbiga. Varje gång jag försökte sova, fick jag fruktansvärd panik. Läkaren gav mig lugnande piller och sömntabletter (jag hade aldrig behövt den typen av piller tidigare).
När den fjärde veckan närmade sig var jag ett vrak. Jag hade dålig kontakt med verkligheten och all de andra biverkningarna var också värre. Efter en månad bestämde jag mig för att sluta. Det är möjligt att biverkningarna hade försvunnit med tiden, men varken jag eller min familj vågade ta den risken.
Två månader efter att jag slutade med Fontex, började jag att må bättre. Jag trodde att mitt lidande äntligen var över. Tyvärr var det inte så.. Jag drabbades av något som kallas “delayed Prozac withdrawal”. Alla besvären kom tillbaka med förnyad styrka. Mina dagar var ett fruktansvärt lidande med personlighetsförändingar, panikångest, darrningar och kräkningar. På nätterna led jag fruktansvärt och kunde inte sova. Jag tvingades att ta sömntabletter och lugnande piller igen..
Nu är det nästan sex månader sen jag slutade med Fontex, och jag mår äntligen någonlunda bra. Ändå är jag inte helt bra. Jag har fortfarnade lite störningar kvar. Hoppas det försvinner med tiden..
Jag vill varna alla som funderar på att ta dessa och liknande piller (SSRI-preparat). Det är möjligt att det kan vara ett lyckopiller för vissa människor, men det kan lika gärna vara en biljett till helvetet. Jag önskar inte att någon annan ska må som jag gjorde dessa veckor. Och tro inte att det bara är jag som råkat ut för det här. Sök lite på nätet! Det finns mängder av människor som har haft liknande eller värre upplevelser.
Ska man då helt undvika dessa preparat? Har man ingen allvarlig psykisk sjukdom, ska man sky dessa piller som pesten. Man kan också prova andra lösningar innan. Johannesört fungerar mycket bra vid lättare ångest och depression. Och det har nästan inga biverkningar..”
Beretning fra Seroxatbruger:
“Hvem kan hjelpe meg?
Jeg er en kvinne som sliter med bivirkkninger/senvirkninger etter bruk av seroxat.Første gang jeg begynte var høsten-95 og jeg hade da en del startproblemer,kvalme,oppkast og svimmelhet.Dette avtog etter ca åtte uker.Jeg hade dessverre ingen god nytte av seroxaten, prøvde å øke dosen til 40 mg. men jeg ble tilslutt som en robot. Etter avtale med lege sluttet jeg og det var ikke snakk om noen nedtrapping da. Jeg seponerte allikevel over to uker og når jeg da sluttet ble jeg veldig syk. Jeg lå til sengs i fire uker med kraftig svimmelhet, oppkast, rykkninger i kroppen og en generell følelse av å være dødssyk. legen min kontaktet etterhvert legemiddelprod. å fikk vite at jeg hade trappet ned for fort. Jeg måtte trappe opp igjen å bruke lengere tid på seponeringen.Etter fire uker var jeg frisk igjen og gleden var stor. Nå tok jeg det veldig forsiktig med nedtrapp. og hver gang jeg ble litt for utålmodig og tok bort litt for mye ble jeg veldig svimmel. Det var en slitsom og krevende prosess og jeg var så glad når jeg endelig var nede i en kvart tab. hver annen dag,det hade da gått ca ett år..
Jeg sluttet og var veldig positivt innstillt på at nå ble jeg endelig kvitt dette preparatet, men akk nei. Det samme sker igjen!!! Jeg fikk nå også store søvnprob., panikkanfall som jeg aldrig før hade hatt, pmsforstyrrelser,durring i ørene,influensafølelse etc.
Det har nå gått ett år siden jeg sluttet og jeg er fortsatt syk. Jeg har mistet femten kilo og svimmelheten er heten er totalt invalidiserende.Den følger syklusen min og blir forverret ved mens.Ellers “gynger” jeg opp og ned hele døgnet. Har prøvd med seroxat igjen men uten hell, den har tatt bort toppene av gyngingen slik at jeg kan stå litt lengere på benen. Byttet for to uker siden til cipramil og fikk en kraftig nedtur igjen, dette har nå blitt litt bedre men jeg er fortsatt så svimmel. Alle mine blodprøver er fine, CT normal, ingen psykiske forklaringer, ingen kan hjelpe meg….
Vær så snill noen å hjelp meg, jeg vil så gjerne ha livet mitt tilbake. Grunnen til at jeg begynte med seroxat var utbrenthet, ingen angst el lignende.”
Cipramil:
“Jeg skriver til dig fra Norge, Europa. Jeg er en 52 år gammel dame, og jeg vil fortælle min historie om alvorlige bivirkninger ved et SSRI drug kaldet Cipramil (Citalopram) fremstillet i Danmark af et firma kaldet Lundbeck.
Den 15. april 1997 tog jeg min første Cipramil pille. 6 dage senere måtte jeg holde op (med min doktors samtykke). Igennem disse dage følte jeg de mest forfærdelige “elektriske stød” igennem kroppen. Det var som om mit hoved var ved at blive sprængt væk. Jeg fik også store blå mærker på armene.
Da jeg holdt op med at tage pillerne, troede jeg at min krop ville blive normal igen. MEN DET GJORDE DEN IKKE. De “elektriske stød” fortsatte i dage, uger og måneder fremover, og har snart varet et år. Stødene har i nogen grad ændret karakter. Centret har har altid været (og er stadig) i solar plexus. Nu er følelserne mest i maveregionen og minder om “ridsende, brændende knive”. Disse følelser er der altid, 24 timer i døgnet, 60 minutter i timen og 60 sekunder i minuttet. Hele min krop føles “elektrisk” og “død”. Det føles som om nervecentret i solar plexus er dødt. Der er ikke mere “liv” der. Det er omformet til et dødt krater. Har du nogen ide om hvordan det er at leve med denne tortur. Har du nogen ide om hvad der er sket med mit nervesystem?
Jeg har mistet al kontakt med min krop. Jeg kan ikke længere føle sult. Jeg kan holde op med at spise i flere uger hvis jeg vil, og min krop giver ingen signaler om at være sulten. Modsat kan jeg spise og spise og spise hele dagen hvis jeg vil. Min krop giver ikke noget signal om at min mave er fuld og mættet. Jeg har heller ikke længere den normale evne til at blive træt og søvnig. Min krop har kun en måde at opføre sig på: den “elektriske, døde” måde. Dag og nat. Det er som om jeg går omkring som et “elektrisk kabel”.
Min hud føles “død”. Det har ingen “menneskelig” følelse. Jeg kan ikke føle det menneskelige aspekt af et knus, kun den tekniske berøring. Jeg har mistet den personlige duft af min krop, duften der var MIG.
Men det værste (faktisk er det kun et andet aspekt af det kompleks, jeg har beskrevet ovenfor) er at JEG HAR MISTET HELE MIT MENNESKELIGE EMOTIONELLE LIV. Jeg har ingen evne til at have nogen menneskelige følelser overhovedet. Jeg kan ikke være glad, ikke sørgmodig, ikke vred, ikke irriteret, ikke interesseret, ikke skamfuld. Nævn en hvilken som helst menneskelig følelse: Jeg kan ikke føle dem.
JEG ER SIKKER: Pillerne (selvom det kun var 6) har forårsaget en frygtelig kemisk ulykke i min hjerne og nervesystem. De har ødelagt min evne til at have menneskelige følelser. De har ødelagt den MENNESKELIGE del af mit liv. De har taget alt “LEVENDE” fra mit liv. Jeg føler mig totalt død indvendig. Den fysiske forudsætning for mit emotionelle liv er ødelagt. Vil den nogensinde komme tilbage? Jeg tvivler på det. Jeg har ikke længere en personlighed, et menneskeligt fysisk liv. Jeg har ikke længere en SJÆL.
Som du kan forstå, eksisterer jeg (jeg vil ikke bruge ordet LEVER) i frygtelig tortur, fysisk og psykisk. Det er umuligt at udholde det. Det er umuligt at undslippe fra det. Hvad skal jeg gøre? Jeg har aldrig været kandidat til selvmord, men nu ser jeg ingen anden udvej. (Det er ikke noget problem for mig at forstå at selvmordstendenser er en af bivirkningerne ved disse piller.)
Bevægelsesdelen af nervesystemet er intakt. Den del af nervesystemet, der styrer det intellektuelle er intakt. Den del af nervesystemet, der styrer det menneskelige emotionelle liv er LAMMET, DØD. Det er i den del at det medicinske/kemiske angreb er sket.
De bivirkninger, jeg har oplevet har helt lammet min sjæl. Sjælen er lige så vigtig for et menneske som kroppen. Lammelsen af sjælen er derfor lige så alvorlig som hvis det var sket med kroppen. Det er umuligt for mig at fungere i det menneskelige liv UDEN INDRE MENNESKELIGT “LIV”.
Jeg plejede at være en aktiv person. Jeg havde en mand og børn. Jeg syntes om mit arbejde. Jeg rejste omkring i verden som fotograf. Nu er jeg omdannet til et menneskeligt vrag med et totalt “dødt” liv. Jeg ligger på en madras, stirrer op i loftet og prøver på ikke at tænke på noget.
Jeg har ingen kontakt med mine børn. Jeg kan ikke længere leve med min mand. Det er umuligt at være sammen med de mennesker, jeg elskede mest, når jeg er totalt død indvendig. Jeg kan ikke længere rejse nogen steder. Jeg kan ikke længere tage fotografier, jeg kan ikke længere tage på ferie. Jeg kan ikke besøge mine venner eller gå i biografen eller teatret. Jeg kan ikke gøre noget fordi jeg ikke kan OPLEVE noget. JEG ER IKKE LÆNGERE EN DELTAGER I DET MENNESKELIGE LIV.
Har du hørt noget lignende før, eller er jeg den eneste person i verden, der er kommet ud for dette? (meget usandsynligt, formoder jeg). Tror do at der er noget håb? Er der noget jeg kan gøre? Eller skal jeg bruge resten af mit liv i Helvede? I så fald kan SSRI medicin tilføje endnu et selvmord til dens bivirkningsliste.
Min læge har en teori: Hvis modtagerne af serotonin ikke virker, er det fordi de skjuler sig i nervecellerne på grund af overstimulation af serotonin og vil komme ud når serotoninniveauet falder. Hvad mener du om det? Min teori er at modtagerne er døde for altid. Pessimistisk, men jeg tror det er det mest sandsynlige. Tror du der er nogen i hele verden, der har en kvalificeret teori om, hvad der er sket med mit nervesystem?
Som du kan forstå er jeg virkelig i knibe. Hvis du har nogen forslag til personer, som jeg kan gå til, der kan være af betydning for mig (i USA eller Europa), eller noget andet jeg kan gøre, så FORTÆL MIG DET VENLIGST. Jeg kan tage et hvilket som helst sted hen. Jeg har desperat brug for hjælp, men jeg ser ikke noget håb.”
Prozac (fluoxetin):
“For nogle få uger siden besøgte min ældre far sin læge og fortalte ham at han følte sig nedtrykt. Ellers var min far ved ganske godt helbred for en mand i hans alder. Hans læge gav ham Prozac uden at få ham undersøgt eller evalueret. Prozac forårsagede en elektrolyt-ubalance og han mistede sin evne til at tænke…han kunne ikke engang huske hvordan han skulle køre hans bil…han kunne ikke sove, kunne ikke spise og han kunne dårligt gå. Hans krop var ved at ophøre med at fungere, og han døde næsten for 2 uger siden. Denne medicin er farlig for de ældre, især hvis den bare gives ud som slik. Min far prøver langsomt at komme ud af det mareridt, som var forårsaget af hans læge, der i mine øjne krænkede mine forældres liv. Selv nu er hans stemme svag og skurrende. Han lyder slet ikke som for nogle få uger siden, og min mor er meget chokeret over den tvungne separation fra ham efter over 50 års ægteskab. Brug af Prozac skulle kontroleres nøjere, især når der er læger, der gør, hvad denne læge gjorde mod min far.”
Anonym
Zoloft:
“For toethalvt år siden tog jeg en 50 mg Zoloft tablet dagligt i 3 dage. På den tredie nat vågnede jeg op med alvorlige influenza-lignende symptomer (kvalme, diarré, skælven i brystområdet, paranoia og ekstrem ængstelse). Jeg blev behandlet på skadestuen med Ativan. Mit blodtryk var også højt. Siden den nat vågnede jeg op hver dag med de samme symptomer, men i mindre grad. At læse og skrive giver mig kvalme og får mig til at ryste indtil senere på dagen. Nogen gange får jeg også skælvende hjerte, hvilket jeg ikke havde før jeg tog Zoloft.
Jeg har gennemgået mange undersøgelser, og ingen af dem viste nogen problemer. Jeg blev testet for Serotonin Syndrom, hvilket viste sig at være negativt.
Jeg har rådført mig med 2 psykofarmaceuter, en hjertespecialist, en specialist i kirtelsygdomme, en allergi-ekspert og en ekspert i fordøjelses-sygdomme. De var ikke til nogen hjælp. En af psykofarmaceuterne antydede, at der var en mulighed for, at Zoloft muligvis havde forårsaget skade.
Jeg kan normalt ikke sove før klokken 6 om morgenen, når symptomerne starter igen. Jeg har besøgt mange specialister og prøvet megen medicin uden lindring. Min mand og jeg ønsker kun at løse disse problemer, så vi kan vende tilbage til vores liv før Zoloft.
Du har min tilladelse til at udgive dette på Internettet, og du må editere historien. Giv venligst informationen videre til de doktorer, der specialiserer sig i dette område. Jeg vil værdsætte det, hvis i placerer mit navn og E-mail adresse på dit Web-sted.”
“Det var som om, jeg var blevet dæmonisk besat. Min personlighed gennemgik en komplet omvæltning. Til tider havde jeg følelser af uovervindelighed … og så følte jeg at jeg var skidt på bunden af menneskehedens sko. Jeg følte mig som Guds største fejltagelse. Jeg var sikker på at verden ville være bedre stillet uden mig.” Anonym
Har du oplevet bivirkninger ved lykkepiller, som du ønsker at gøre opmærksom på her på siden, så send en mail hertil.