Ritalin

 

Hver dag indtager 20 millioner børn i verden psykofarmaka.

Vigtigt: Intet på dette Web-sted er et forsøg på at holde dig fra nødvendig lægebehandling. Nedtrapning af medicin eller behandling bør ske i samråd med en kvalificeret læge. Vælger du at ophøre med lægeordineret behandling eller medicin, uden din læges samtykke, bærer du selv det fulde ansvar.

“Ritalin” er handelsnavnet på det vanedannende amfetamin-lignende stof “metylfenidat”, der produceres af CibaGeneva Pharmaceuticals (også kendt som “Ciba-Geigy”, der er en division af Novartis).

Ritalin bliver ordineret til millioner af skolebørn i USA og Canada og er i de senere år også blevet meget udbredt i Danmark. Det anvendes mod hyperaktivitet.

Hyperaktivitet skyldes ofte forkert kost. Ting som slik, kage, sodavand og andre søde sager kan give hyperaktivitet-lignende symptomer. Franskbrød og andre fødevarer med hvidt mel er også et problem. Andre raffinerede fødevarer, som f.eks. franske kartofler og pommes frites bør også undgås.

Hvis dit barn er hyperaktivt, så sørg for at han eller hun ikke får slik eller andet sukkerholdigt, især ikke om morgenen før skolegang, og ikke før skoledagen er slut.

En anden almindelig årsag er misforståelser i undervisningen. Noget så simpelt som et misforstået ord i barnets undervisningsmateriale, kan hæmme barnets forståelse af hele emnet. Udover at det giver indlæringsvanskeligheder, kan det også give problemer med barnets opførsel i skolen. Psykofarma løser ikke indlæringsvanskeligheder, tværtimod. Løsningen er naturligvis at finde og opklare de misforståede ord i undervisningen. Børn med sådanne indlæringsproblemer kan få hjælp hos Foreningen for effektiv grunduddannelse.

Hvis ovenstående ikke hjælper, er det muligt at dit barn er allergisk over for visse fødevarer. Få evt. dit barn testet for allergi og undgå de fødevarer, som barnet er allergisk overfor. Gluten og laktose er stoffer, der hyppigt giver problemer. Bøger som “Kernesund familie, sådan!”, “Glød og Glæde med Raw Food” m.fl. giver masser af gode tips til en bedre livsstil uden allergi og hyperaktivitet.

Skolebørn bliver ødelagt af Ritalin. Her er en beretning fra en forælder i USA:

“Min søn havde meget svært ved at koncentrere sig og blev meget nemt frustreret. De offentlige skoler er ikke istand til at tage sig af sådanne børn, så de gennemtvinger at få dem på stoffer. De fortalte mig, at hvis jeg fortsatte med at være imod at min søn kom på Ritalin, så ville han ikke klare den, og det ville udelukkende være min skyld. De fortalte mig også at de fleste børn med dette problem ville have behov for antidepressiva og ville med tiden blive afhængige af stoffer. Jeg føler mig helt fortabt og ved ikke hvad jeg skal gøre. Han er i en særlig klasse nu og bliver drillet skønselsløst af børnene i nabolaget. Jeg vil påskønne enhver hjælp, du kan give mig, for skolepsykiateren er absolut ikke til nogen hjælp overhovedet.”

I Danmark har forstander Morten Sophus Clausen arbejdet med unge mennesker, der har fået Ritalin, og hjulpet flere med at trappe ud af medicinmisbruget. Han berettede, at de fleste unge, som han talte med, erfarede at medicinens virkning var diffus eller direkte negativ. Kilde: Kristeligt Dagblad

Få mere information om Ritalin her:

Peter Breggin

Psychiatrists and Ritalin

Dr. Mary Ann Block

Citizens Commission on Human Rights

Har du eller nogen du kender oplevet bivirkningerne ved Ritalin? Så email gerne dit vidnesbyrd for opslag på dette web-sted. På den måde kan du hjælpe med til at advare andre om faren ved Ritalin.

Ritalin-tvang

Tegning af Horst Dubiel

“Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner”

 Posted by at 7:48 pm