Vidneudsagn om ECT

 

Elektrochock er særdeles skadeligt for hjernen og hæmmer hukommelsen

 

I 2009 fik Pernille Frandsen en depression. Lægerne behandlede hende med elektrochok, hvilket fik alvorlige følger. Nu husker hun næsten intet fra hendes mange år med kæresten Joakim, ikke engang at hun har født datteren Sascha, og hendes søster har hun også glemt. Men hukommelsestab er langt fra den eneste bivirkning fra ECT-behandlingerne. ECT kunne ifølge hendes læger afhjælpe depression, men Pernille erfarede at det ikke hjalp. Tværtimod havde det alvorlige bivirkninger. Efter behandlingerne forsøger Pernille at få lægerne til at indse at noget er helt galt, men lægerne påstår at hendes hukommelsestab og koncentrationsbesvær skyldes hendes depression. Efterhånden er hukommelsestabet, koncentrationsbesværet og de andre bivirkninger blevet en del af Pernilles hverdag. Hun har lært sig selv at sy og male igen, selvom det er meget krævende for hende. Hun holder sig i fysisk form med lange gåture, zumba og boksning.

Pernille Frandsen, pesfr@hotmail.com

Ovenstående er et kortfattet resumé af en længere artikel i Ugeavisen Vejle

 

“For ca to år siden fødte jeg min datter, og i denne forbindelse udviklede jeg i løbet af det første halve år en fødselsdepression. Jeg blev indlagt og blev tilbudt ect-behandlinger. Jeg fik at vide, at bivirkningerne var meget få som midlertidlige hukommelsbesvær samt lettere påvirkning af korttidshukommelsen. Nogle enkelte oplevede også sorte huller, men det ville alt sammen forsvinde i løbet af 3 – 4 måneder. Nu er det to år siden, og jeg opdager flere og flere “sorte huller”. Der er ferier og oplevelser med mine børn og familie, som jeg intet kan huske noget om, gamle skolekammerater jeg overhovedet ikke har den mindste erindring om. Det er meget mærkeligt og tomt at kigge på feriebilleder fra flere år, som jeg intet kan kan huske om. Jeg har problemer i mit arbejde som sygeplejerske med at huske de mest basale ting, og jeg følte, jeg måtte lære det meste fra bunden af, da jeg startede igen på arbejdet. Mest af alt er jeg meget påvirket over, at jeg intet kan huske fra min datters første år. Jeg føler mig snydt og frarøvet en del af mit liv og min sjæl. Derfor håber jeg, at alle vil tænke sig rigtig godt om, inden man modtager ect-behandlinger, for bivirkningerne kan være værre end det man lige i første omgang tror.”
Gwen Steffensen, 29. december 2010

 

“Kære alle, der overvejer at sige ja til ECT – tænk jer rigtig godt om og forlang en skriftlig garanti for at jeres situation ikke bliver ringere. Jeg tog ECT i 1987 i den tro, at lægerne havde ret når de sagde, det var det klogeste at gøre. Senere i forløbet måtte jeg finde mig i at blive gjort offentligt til grin af en ondskabsfuld cheflæge, som, da jeg luftede min tvivl om ECT, blot svarede: “Ja, men det er os der har nøglen.” Selvfølgelig blev jeg rasende over at få så groft et nedladende svar, og da jeg efter at have gået et par måneder i min mors skov og fældet træer, ville jeg lige markere, at der ikke skal spøges med elektrochok. Derfor tog jeg motorsaven og skar et stort hul i døren ind til ECT behandlingsrummet – det fortryder jeg ikke, for ECT har ødelagt min erhvervsevne.” Jesper Boesen Nielsen, jeboni@mail.dk

 

“Hvad er formålet med at ødelægge mit hoved og slette min hukommelse, når det er min kapital, og dermed gøre mig uarbejdsdygtig? Det var en fantastisk behandling, men vi mistede patienten! Man går i hundene Hotch, rædselsfuldt.” Ernest Hemingway til sin ven A. E. Hotchner, der besøgte ham på den berømte Mayo Klinik, hvor han fik en serie ufrivillige elektrochok. Få dage efter at han blev udskrevet, tog han sit liv med et haglgevær. Ernest Hemingway var amerikansk forfatter og nobelprismodtager.

 

“Min adfærd var voldsomt forandret: i en hjerneskadet stupor, smilede jeg samarbejdende, var enig i at jeg havde været en meget syg pige og takkede lægen for at have kureret mig. Jeg blev udskrevet fra hospitalet som en nyfødt. Jeg vidste, hvor jeg boede, men genkendte ikke den person, jeg levede sammen med. Jeg vidste ikke, hvorfra jeg havde fået det ‘fremmede’ tøj i skabet. Jeg vidste ikke, om jeg havde nogen penge, eller hvor de var. Jeg kendte ikke de mennesker, der ringede til mig… meget langsomt – for man ved ikke, hvad det er, man ikke kan huske – opdagede jeg, at der manglede tre år af mit liv. Fire år efter chok mangler de stadig.” Linda André

 

“[ECT] fratog mig resten af min styrke og ændrede min fysiske fremtoning drastisk, ødelagde mit liv, og jeg ønsker ikke, at andre skal opleve det, jeg gennemgik.” “Min mand og mine børn var også dybt berørte.””Jeg mener, at elektrochokbehandlinger bør forbydes.” Anne

 

“Enhver, der har modtaget elektriske chok…rejser sig aldrig af dets mørke og hans liv vil for altid være sænket et hak.” Antonin Artaud, fransk skuespiller, der fik elektrochok.

 

“Jeg var en velorganiseret og metodisk person. Jeg vidste, hvor alt var. Nu er jeg helt anderledes. Jeg kan ofte ikke finde ting. Jeg er blevet meget splittet og glemsom.” Fancher Bennett om ødelagt korttidshukommelse pga. ECT.

 

“Det, de tog fra mig, var mit ‘selv’.” Barbara Cody efter ECT.

 

“En af mine venner fik 12 ECT-behandlinger i september-oktober 1989. Som følge heraf har han retrograd [vedr. før skaden] og anterograd [vedr. efter skaden] amnesi [hukommelsestab] og er ude af stand til at passe sit arbejde som uddannet blikkenslager, kan ikke huske sin barndom og kan ikke finde rundt i byen, hvor han har boet hele sit liv.” Carol Gordon

 

“De sagde, at man ikke ville føle noget, men det skal jeg sandelig love for at man gjorde bagefter. Når man vågner op, er det som om, man er blevet slået i hovedet med en forhammer. Man føler sig som gelé, ens krop er totalt bombet.” Jill

 

“Jeg har lige afsluttet en serie på 11 behandlinger, og jeg er i en dårligere tilstand, end da jeg startede. Efter ca. 8 behandlinger troede jeg, at jeg var kommet ud af depressionen… Jeg forstatte, og virkningen forværredes. Jeg begyndte at føle mig svimmel og mit hukommelsestab voksede. Nu, da jeg har fået mit 11., er min hukommelse og tænkeevne så dårlig, at jeg vågner tomhovedet hver morgen. Jeg kan ikke huske ret mange begivenheder i mit liv, eller ting, jeg har lavet sammen med forskellige personer i min familie. Jeg har svært ved at tænke, og jeg kan ikke nyde tingene. Og jeg kan ikke tænke på andet. Jeg fatter ikke, at alle sagde til mig, at denne procedure var sikker. Jeg vil have min hjerne tilbage.” Mary Johnson, 1990

 

“Dette er en forbrydelse mod ånden. Dette er voldtægt af sjælen.” Dianna Loper, der fik elektrochok, da hun var 26 år gammel.

 

“Da jeg var 23, ændrede mit liv sig, fordi jeg efter ECT fik invaliderende problemer med at forstå, huske, organisere og tilegne mig ny viden og desuden problemer med manglende koncentrationsevne. Jeg fik ECT medens jeg underviste, og da mit funktionsniveau havde ændret sig så dramatisk, sagde jeg mit job op. Mine evner er aldrig vendt tilbage til præ-ECT-niveau.” Pam Maccabee, 1990

 

“Som et resultat af disse ‘behandlinger’ er årene 1966 – 1969 næsten totalt blanke for mig. Dertil kommer, at de fem år, der gik forud for 1966, er alvorligt hullede og forvirrede. Hele min universitetsuddannelse er slettet. Jeg kan overhovedet ikke huske, at jeg har gået på Hartford Universitetet. Jeg ved, jeg tog afgangseksamen fra institutionen, fordi jeg har et diplom med mit navn på, men jeg kan ikke huske, jeg nogensinde har modtaget det. Det er 10 år siden, jeg fik elektrochok, og min hukommelse er stadig lige så blank som den dag, jeg forlod hospitalet. Der er intet forbigående ved mit hukommelsestab, der skyldes ECT. Det er permanent, ødelæggende og uopretteligt.” Jeanne Patel, 1978

 

“Jeg kom hjem fra kontoret efter den første dag og blev grebet af panik. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle henvende mig. Hele min højtelskede viden, alt, hvad jeg havde lært indenfor mit fag gennem 20 år eller mere, var forsvundet. Jeg havde mistet grundstammen af mine kundskaber, som udgjorde mine professionelle færdigheder… Jeg havde mistet mine erfaringer, alt hvad jeg vidste. Men det var værre endnu. Jeg følte, jeg havde mistet mit selv.” Marilyn Rice, da hun vendte tilbage til sit job efter en serie på 8 ECT i 1972.

 

“Et af resultaterne af det hele er, at jeg ikke har nogen erindring om, hvad der skete et år til halvandet før mine chokbehandlinger. Lægerne forsikrede mig om, at det ville vende tilbage, men det er det aldrig gjort. Jeg kan ikke huske spor. Jeg kunne ikke engang finde rundt i den by, hvor jeg har boet i 3 år. Hvis jeg gik ind i en bygning, vidste jeg ikke engang, hvor jeg var. Jeg kunne dårligt finde rundt om mit eget hus.” Anonym

 

Har du været offer for Elektrochok eller kender du nogen, der har, og ønsker du dit vidneudsagn her på siden, så email dit vidneudsagn hertil.

 

 

 Posted by at 5:08 pm